I disse dage er verden fuld af gråhed – det er novembers nuance. Grå med grå på. Vejret er tarveligt – småregn med blæst, skyet – eller overskyet – og det hele samlet set en opskrift på en enkeltbillet til vinterdepressionen. Eller bare depressionen. Kald det hvad du vil – det er fanme ikke for muntert…

Men det er vores, nordboernes, præmis – de skiftende årstider, der er så højt besunget i andre sammenhænge – ofte noget med de lyse nætter og skoven i sin spædgrønne forårsdragt. Nu kommer regningen – at betale ved kasse 1: flere måneder med gråhed og mørke.

Derfor handler det om at finde de små lyspunkter og minde hinanden om at det går over igen. Det gør det hvert år. Vi skal bare liiiige igennem de mørke måneder – og der er jo altid julen, solhvervet, vinterferien – måske… endda sne undervejs, som lyser det hele op og giver os et glitrende håb om at komme lettere igennem DENNE vinter. Ååååh, bare vi får sne i år….

Jeg synes at naturen er et godt sted at kigge efter håb, uanset om den fremstår i udelukkende grå nuancer. Tag nu havet, for eksempel. Stadigt smukt på sådan en novemberdag, stadig levende og spændende at vandre en tur, mærke lugten af tang og vinden i ansigtet. Høre en måge eller se en enlig svane og sende H.C. And en tanke. Måske er det netop denneher der engang var en grim ælling…. Eller nyde at strække øjnene langt og holde øje med skyformationerne, der hele tiden maler et nyt billede på himlen.

Det her er min ” baghave”. Efter en dag i kontorstolen – på hjemmearbejdspladsen, hvor man ikke sidder for fedt, detskal guderne vide – er det en gave at kunne hoppe i regnfrakken og de varme støvler, og på ingen tid nå herned. Igennem et par af Rønnes gamle gader inden skumringen æder sig ind på byen, igennem Galløkken (tidl. Galgeløkken, hvor byens galge stod!) som med sin græs- og lyngdækkende hede strækker sig ud mod havet lige syd for Rønne havn.

Her drives naturen af sin egen dagsorden; bølgerne ruller og træerne vokser, skyerne samles og spredes – altsammen uanset om vi små mennesker i vores selvoptagede verden, er fornærmede over at have noget andet, end det vi ønsker os…

November, november, november – du er sg go nok!