Jeg skriver om livet på Bornholm
Stort og småt. Skidt og godt.

Vandbefalinger fra de lokale

Vandbefalinger fra de lokale

Altså, det der mikro-lokale snak, ikke, det kan sommetider noget….

Det er ikke altid vi skønner på andres lokale snak om deres nærområde. Det er de store linjer, der tiltrækker sig opmærksomhed – globalt udsyn, bæredygtig klode, pandemi på tværs af landegrænser; Sådan noget som lokale nyheder er der ikke mange, der har særlig respekt for længere. De skæve flisers journalistik er lokaljournalistikken ofte hånligt blevet kaldt.

Det kan ligesom hurtigt blive FOR småt til at vi kan bruge vores kostbare tid på det, ikke sandt?

Men der er en undtagelse; Når vi er på ferie. Og vejret er godt!! Og vi skal på stranden. Og det skal være perfekt vand og sand. (Og især nå man har ungerne med, for de gider i hvert fald IKKE bade, hvis der er noget ULÆKKERT i vandet).

SÅ vil vi jo gerne lige vide om der er meget tang ved Balka, om der er sten så langt øjet rækker ved Sorthat Odde, eller om der er særligt lavvandet eller alger eller ”grums” eller om der mon lugter (af hav, ja, muligvis)…

Især hvis man har de mindste med kan det nemt blive en tur i helvede hvis ikke man kender området og dets fordele og ulemper.

Så hvis du er på vej til at holde ferie på Bornholm, finder du bare facebook gruppen Bornholmerstrande, og så spørger du bare om det, der ligger dig på sinde, og så svarer de lokale..

Vi ved om du bare lige skal 200 meter længere til venstre for at slippe for tang eller om der er en hemmelig sti ned til et sted uden sted, som du bare lige skal have et lokalt puf i ryggen for at finde.

Og da vejr og vind jo skifter hele tiden, skal det ikke bare være milimeternøjagtigt, men også minutaktuelt.

Velkommen på vores strande – må I få en fabelagtig ferie… ☀️

Del artiklen med andre

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Print
Facebook

Læs også:

Fredagssteg med havudsigt

Fredagssteg med havudsigt

Noget af det jeg ofte møder, når jeg fortæller at jeg bor på Bornholm, er spørgsmålet om hvad der sker – eller særligt IKKE sker – om…

Læs mere »
God stil og God Jul

God stil og God Jul

Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul igen… Her lidt udenfor Rønne, i Sorthat, fejrer man højtiden med skiltenisserne. Som det…

Læs mere »