Jeg skriver om livet på Bornholm
Stort og småt. Skidt og godt.

Tilbage i København. Yay!

Tilbage i København. Yay!

Jeg har været en tur i København. Ja, det var kun 2 dage alt inklusive, men det føltes på mange måder som en ferietur. Til en rigtig storby! Godt nok en amputeret storby, men alligevel så forfriskende at glæde sig over de urbane karakteristika, som jeg holder så meget af 🧡 Jeg strejfede om en 18.000 skridts tid og nåede både Nørrebro, Østerbro, downtown og Hellerup bare på den første dag. Og fangede flere af de sære arter i den urbane fauna med mit kamera. Jeg synes nemlig, der er lige så mange spændende og tankevækkende detaljer i byen som i naturen.

Først blev jeg helt forskrækket over hånden, der stak ud her – den var så livagtig, at jeg var lige ved af ren refleks at stikke labben frem. Så opdagede jeg, at den bare var reklame for den negleklinik, der gemmer sig bag gitteret og håber på bedre tider snart.

Måske er det en del af at være Vild med Vilje – et projekt der breder sig også i Københavns Kommune – måske er det bare nogle Nørrebro’ere der er vilde med rosenkål (det findes der mennesker, der er!) I hvert fald fangede mit øje – og iphone – lige netop denne her kunstneriske vildvoksende kasse, hvor også en påskeliljefamilie har fundet vej.

Jægersborggade i en nøddeskal.

Sådan en opfordring på et ❤️en regnvåd morgen i en storby, leder automatisk tankerne hen på, hvad det mon er jeg selv bare skal gøre….

Kom nu bare igang med det, du tvivler på – hvad er det værste, der kan ske, spørger træhjertet.

Del artiklen med andre

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Print
Facebook

Læs også: