Hvis der er noget vi dyrker på Bornholm, så er det langsomhed. Nogle vil sige, at man straks mærker det, når man kommer hertil; her er ro og fred – og tingene foregår i et anderledes tempo. Nemlig langsomt.

Det kræver sin mand eller kvinde at få gasset ned, når man kommer fra en Københavner-virkelighed, hvor alting handler om at komme først, at være effektiv og at skynde sig videre.

Til hvad? Hvorfor har vi så travlt – hvad skal vi nå? Nåeh, men du skal nok nå hjem til børnene, eller til et møde eller at købe ind eller, eller, eller…. Hvor meget tid vi sparer på at skynde os, er ikke til at sige. Men at vi bliver stressede indeni, føler uro, presser vores krop og sjæl, bliver irritable og uomgængelige – det er helt sikkert. Hvis vi altså bare bliver ved længe nok…

På Bornholm noterer jeg mig en langsomhed på mange fronter. F.eks. i trafikken – herovre er der jo ingen motorveje, ingen kødannelse – så godt som ingen lyskryds. Det vil sige, at man kan tage den med ro, hvilket mange trafikanter så sandelig også gør. Jeg indrømmer, at jeg stadig øver mig på at tage det langsomt i hverdagen. For det meste går det fint. Jeg kan leve med at man er længe om at komme rundt om et hjørne, eller at man ALTID holder for fodgængere, også selvom de er 500 m fra fodgængerfeltet. Der ville man jo ikke tøve med at gasse op og snitte en tåspids i København. Jeg kan godt lide tanken om, at her på øen venter vi på hinanden. Vi sender også altid et smil eller nik i hinandens retning, fodgængeren og jeg, når jeg sidder der og gir håndtegn til, at de må passere gaden.

Jeg har det lidt strammere med en anden bornholmsk vane, der også udspiller sig i trafikrummet. Nemlig når nogle bekendte møder hinanden og stopper midt på gaden – den ene i bil, den anden til fods eller på cykel – og lige skal udveksle lidt snak. De stopper simpethen op midt i det hele, ruller vinduet ned og snakker løs med makkeren, der står inde på fortovet. Det kan godt stå på 2-3-5 minutter – og ingen dytter eller prøver at køre udenom. Det er jeg fanme ikke blevet helt gode venner med. Jeg synes trafik er trafik og at hængen-på-gadehjørner er noget andet. Så der øver jeg mig lidt endnu.