Det lyder som noget en håbløs gammel romantiker kunne finde på at sige: Jeg ved ikke noget bedre end at se en solnedgang med min kæreste i den ene hånd og en kop kaffe i den anden… Men det er altså sådan det er. Så smukt og unikt hver gang. Det er ikke vigtigt om vejret er godt i traditionel forstand, om det blæser og er koldt, eller om det er sommer eller vinter. Så længe der er bare en lille chance for at man får solen at se når den går ned under horisonten, gider jeg godt sidde klar med kaffen og vente på det magiske øjeblik.

Det er især magisk, når det er skyet, for der ændrer billedet sig tydeligst sekund for sekund.

Jeg husker som barn, når vi fik sodavand. Det var ikke tit, og blev også fremhævet som noget særligt. Jeg husker mest at vi skulle dele een, min søster og jeg. Og jeg husker det som om der kun fandtes citron- og appelsinvand. Det er nok ikke helt sandt – måske kunne man også få hindbær… men der var hverken noget, der hed cola eller kondi i vores hjem, da jeg var lille. Så – altså – den der nydelse af noget særligt, sjældent, noget der ikke varede ved – iiiih, hvor skulle man bare skærpe sanserne for at få det hele med. Om lidt var det forbi og der var længe til næste anledning, som kunne kaste et glas Valash af sig (som datidens brand hed).

Sådan har jeg også tidligere haft det med solnedgange. Da jeg boede i København i mine unge dage, så jeg aldrig en solnedgang – det var der jo ikke mulighed for. Og selvom byen er spændende på så mange andre måder, savnede jeg at strække øjnene og lade sanserne fyldes af det en solnedgang kan. Så når jeg fangede een, f.eks. på en ferie fik jeg den der gamle følelse fra sodavandskicket – nyd det nu, for faen, det er special edition, kan kun nydes de næste par øjeblikke, du skal have det hele med….

Nu kan jeg få alle de solnedgange jeg vil. Jaja, hvis det ikke er komplet overskyet, som det jo er ind i mellem. Men ellers; så tager jeg bare ud til kysten, som er mindre end 3 min væk fra mit hjem, eller som her til Sorthat Odde. Så når jeg at føle suset, inden det magiske øjeblik er forbi…