Se nu der!
Midt i den gamle del af Rønne – hvor man typisk vandrer rundt og siger næææeh og iiiiih og ååååh til småbitte bindingsværkshuse, toppede brosten og en overflod af stokroser i alle farver (hvis man er der først på sommeren, altså)… så sker det her pludselig! Meget diskret dukker denneher lidt uhyggeligt udseende maske ud af ingenting – en flot gulvasket mur – i bedste nybodergul, tror jeg den hedder. De første mange gange jeg er gået forbi, har jeg intet bemærket.
Men så fik jeg øje på den. Og ud over at tage et foto, har jeg også ligget på lur længe for at finde ud af, hvad det mon kunne være. Hvorfor sidder den der – hvem har lavet den – er der et budskab?
Det ved jeg stadig ikke med sikkerhed, men der dukkede en slags forklaring op for nyigt i en af de mangfoldige Facebook-grupper, jeg er medlem af.

Det ser altså ud til, at det er en gammel murersvend, der sidder der og glor ud på os.
Og at jeg kommer til at holde nærmere øje med frugterne og fuldmånen til sommer…
Gaden hedder Vimmelskaftet, hvis du skulle komme på de kanter…