Der er nok af snak om hvordan vi sidder klistret til skærmen, upraktisk ved spisebordet og glemmer at få bevæget kroppen… og det er sandt, også for mit vedkommende. Men jeg er jo så svineheldig at have det herlige hav lige ved hånden. Der er kun ca 15 min i gåafstand – og så har jeg selvfølgelig min firbenede følgesvend, der altid er klar. Dirrende klar.

Så hvis ikke jeg har holdt en lang frokostpause med indlagt gå-tid, når jeg det altid sidst på dagen – lige inden solnedgang – som nu bliver senere og senere fordi dagene bliver længere. Jeg skal bare lige hoppe i støvlerne og så ned til havet. Det virker hvergang: jeg får en pause i både hoved, krop og sjæl. Bølgeskvulp er ren meditation og duften af havet minder om sommer – horisonten skifter for hvert sekund, så selv på dag som denne her rigeligt overskyede, er der en smuk sol-ish-nedgang.

Det blir jeg aldrig træt af!