SÅ er de her igen: Anemonerne.

De er i den grad forstyrrende for det dårlige humør.

For hvordan faen skal man holde mundvigene i ro med sådan en udsigt?

Jeg ved det godt – I har også anemoner på Sjælland og Fyn – jaja, og jyderne har sikkert også masser… Det er ikke unikt for Bornholm. Men se nu her: Vi har jo klipperne, som I stakler må undvære…

Og klippe med anemoner… DET kan altså også noget.

De rå, forrevne, bastante klippestykker, kastet tilfældigt på en skrænt af moder natur spiller sammen med de små sarte anemonehoveder på en helt særlig måde, synes jeg.

Og det fede er, at det er lige udenfor døren. Og ud over det hele. Så det er bare at gå ud i det. Ud og snuse ind med øjnene.

Den sidste feature ved det bornholmske anemoneliv, du skal have med, er at vi jo her på øen har den sjældne, blå anemone også. Den fås her i selskab med de hvide og gule.

Udover at de smukke blomster tiltrækker øjet af rent æstetiske grunde, er der også noget med det der tidsbegrænsede. At det er NU vi skal nyde dem. Special edition – now or never – det taler til det primitive i os (det ved de også i detailhandlens marketingafdelinger, det er derfor de hele tiden lancerer en eller anden smagsvariant af cola eller marcipanbrød). Vi sætter mere pris på noget, som vi ved forsvinder igen. Og det gør anemonerne snart. For at dukke op igen næste år, yes-yes, men hvem ved, om vi er her til den tid….