Jeg skriver om livet på Bornholm
Stort og småt. Skidt og godt.

Det der med at pendle fra Bornholm, er det ikke mega-besværligt?

Det der med at pendle fra Bornholm, er det ikke mega-besværligt

Når jeg fortæller, at jeg pendler fra Bornholm til København hver uge, er reaktionerne tit i kategorien “det-kan-man-da-ikke”.

Jow, det kan man nemlig sagtens. Nu skal jeg fortælle dig hvordan:

Jeg tager oftest 7’eren mandag morgen med 30 min effektiv flyvetid fra Rønne til Kastrup. Og da Rønne er en miniature-lufthavn, er der ikke langt fra den (gratis) langtidsparkeringsplads, hvor jeg sætter min bil, til gaten. Jeg har tjekket ind hjemmefra, så med boardingpasset på min mobil, tager ingen tid at komme igennem security heller. Fra security til gaten”er ca 5 meter, og fra gaten til jeg sidder i sædet går der vel ca 3 minutter. Så fra jeg tager hjemmefra mit byhus i den gamle del af Rønne, til jeg sidder i jet-sadlen, går der 20-25 min.

I Kastrup lufthavn er forholdene lidt større, og vi skal igennem en del af lufthavnen til udgangen, inden det går videre mod metroen, som heldigvis kører mod København hvert 3. minut. Jeg skal lige skifte fra den ene til den anden linje, men lander på Østerbro mindre end 2 timer efter at jeg forlod hoveddøren i Rønne. TO TIMER. Jeg kender folk i Valby, der bruger længere tid på at komme til Østerbro på en dårlig dag 😉

Men jeg skal jo hjem igen. Her kan det gå to transportveje: med fly eller færge. Vi tar færgeeksemplet, for flyvevejen ligner den ovenfor – omvendt og plus lidt buffer-tid i Kastrup lufthavn.

Jeg forlader som regel kontoret kl 16.00 og hopper direkte i metroen hele vejen til Lufthavnen, hvor jeg bliver samlet op af bornholmerbussen kl. ca 16.45 og kørt hele vejen til Ystad. Jeg hører noget podcast (eller blunder, hvis vi skal være ærlige), indtil vi ankommer til havnen, hvor vi kører direkte ombord kort før færgen skal sejle. Det gør den så i små to timer, og jeg arbejder det meste af tiden. Og drikker Baresso-kaffe. Og måske står jeg lidt med næsen mod vinden og mærket skumspøjtet. Kaffe-vind-skumsprøjt er for mig den ultimative frihedsfølelse, så jeg sluger det hele med stor fornøjelse.

Før vi flyttede herover, pendlede jeg hver dag i bil fra Helsinge-kanten. Der var sg ikke meget skumsprøjt på Hillerødmotorvejen. Til gengæld tog det tit tæt på 1,5 time hver vej.

Du er velkommen til at sende mig en besked, hvis du kan tåle en portion mere af det passionerede pendleri!

Del artiklen med andre

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Print
Facebook

Læs også:

Stokroser. Igen…

Jeg er jo ikke nogen skabs-stokroseromantiker. Jeg er sprunget ud for længst. EEEEELSKER dem, de der Alcea rosea. Og af utallige årsager….

Læs mere »