Jeg skriver om livet på Bornholm
Stort og småt. Skidt og godt.

Der er også grimme steder på Bornholm

Der er også grimme steder på Bornholm

Men okay, hvis det SKAL være grimt, så får man altså meget for pengene her!

Lige der hvor Skansevej møder Zartmannsvej i Rønne, syd for havnen, har regionskommunen valgt at stille en bænk. (Og, ja, vi har ikke bare en almindelig kommune – vi har som det eneste sted i landet en blanding af en region og en kommune – vupti: en regionskommune. Så ved du det) Nå, men hvad faen en eller anden kommunal landskabsarkitekt mon tænkte, da han valgte at der skulle stå en bænk netop der, er svært at gætte:

Zartmannsvej hvor bænken står, er – tro det eller lad være – nok en af de mest befærdede veje på øen, nemlig den, der leder trafikken fra havnen og videre ud på øen syd om Rønne. Så omkring færgetid er der temmlig meget trafik netop her.

Hvad selve udsigten angår, så er der jo først i feltet den kommunale skraldespand. Ikke særskilt grim, men heller ikke nogen skønhedsdarling.

Dernæst beton, masser af beton – både højt og langt, for lige på den anden side af vejen ligger oliedepotet. Det vil sige, at når man løfter blikket mere end jeg gjorde her, hvor også bænken skulle med, ser man stadig oliedepot så langt øjet rækker.

I tilgift får man så restaurant Sydhavnsgrillen – ja, altså faktisk bagsiden af den. Ikke at den er så meget værre end forsiden, men lidt kønnere er der nu foran med borde og bænke. Bagsiden er der hvor skraldespandene står. Og ja, du har gættet det – der lugter også massivt af friture heroppe på bænken. Rækværket er også med i prisen – endda i to forskellige farver. Måske noget med styrbord og bagbord, hvad ved jeg…

Udsigtsbænk: 0 ud af 6 stjerner.

Del artiklen med andre

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Print
Facebook

Læs også:

En god kop klippekaffe

En god kop klippekaffe

Hvad er egentlig en god kop kaffe..? Lad mig starte med min egen kaffehistorie. Sagen er, at den starter med, at jeg ikke drikker kaffe….

Læs mere »