SÅ var den gal med de svenskere igen.

De har altid spillet en rolle i dansk historie… Det er klart, de er jo vores nærmeste naboer. Denne gang meldte de ud den 21. december, at de ville indføre restriktioner, der ville forbyde danskere at rejse ind i landet. Og med få timers varsel til at det hele trådte i kraft.

MEN det var der jo ingen, der troede på herovre. Selvfølgelig ville der blive aftalt en korridor, så man kunne køre igennem til Ystad og sejle til Bornholm. Det var da utænkeligt andet. Der er i øvrigt præcedens for at gøre den lille undtagelse – vi kørte jo også igennem i corona-foråret. Piece of cake; vi bliver jo bare siddende i bilen hele vejen fra broen til havnen…

Nej, sagde svenskerne, som pludseligt havde besluttet sig for at gøre noget ved pandemien – efter at gjort allermindst siden foråret. Borgmesteren udtalte, at hun var rystet over beslutningen og at der blev “arbejdet på en løsning” med kontakt til både indenrigs-, udenrigs- og sundhedsminstrene for at få talt svenskerne til fornuft. Men det lykkedes ikke – og selv da der den 24. dukkede en halvfesen løsning op, var den kun for “sundhedspersonale, der skulle på arbejde” – hvilket ikke udløser mange færgeafgange. Så hele aftenen den 21. december og i løbet af tirsdagen den 22. stod Bornholm på gloende pæle… og vi var mange, der krydsede fingre for vores egen juleaften. Der er i forvejen meget mere at arrangere, når ens gæster skal blive et par dage – og med corona som ubuden gæst i år, har der sikkert været mange ekstra overvejelser og fravalg i forhold til hvem der skulle holde jul med hvem. Der har været meget mere på spil i år end der plejer. Men jeg skal love for, at man kan rykke på sådan en ø, når det gælder… Både hos vores transportaktører og rundt omkring i private hjem var man klar til at hjælpes ad her kun 2 dage før jul, hvor en normal fordeling af tilrejsende er sådan cirka 80% på ruten gennem Sverige.

DAT (Danish Air Transport) som flyver på ruten København-Rønne satte massivt ind med eksta flyafgange så snart de kunne. Og med større fly, for vi har jo normalt kun sådan en lille propel-fætter til at flyve os frem og tilbage. Lufthavnen mandede også lynhurtigt op med ekstra personale, som jo nok ellers havde set frem til en række fridage. Molslinjen, som sejler mellem Ystad og Rønne måtte i sagens natur indstille den sejllads, men satte også hurtigt ekstra færger ind på ruten Køge-Rønne, så flest mulige kunne komme den vej. Regnestykket går dog ikke helt op, for den sejllads tager næsten 6 timer, mod de små 2 timer fra Sverige. Så der kan selvfølgelig ikke nås lige så mange gange frem-og-tilbage, og det er også en anden slags færge de sejler med; færgelejet i Køge kan ikke tage hurtigbådene, så man må ty til de store, ældre og langsommere færger.

Det betyder så også, at Køge Havn har måtte finde mere personale frem – færgerne sejler faktisk både dag og nat, så der er nok også et par vagter på den kant, der skulle besættes med medarbejdere, der skulle have holdt julefred derhjemme…

De sociale medier var glødende – både i de grupper, hvor man kan brokke sig over ting – i det her tilfælde mest svenskerne – og i de grupper, hvor man hjælper hinanden.

Selv var jeg også ude med en forespørgsel om at få flyttet nogle gaver til Sjælland.

Selvfølgelig kunne modtagerne have fået gaverne senere – det ville de bestemt kunne leve med. Men når nu problemet ku løses ved et trylle(op)slag på facebook, hvorfor så ikke sende dem over under det rigtige juletræ..? På 28 minutter havde jeg fået flere bud fra lokale hjælpsomme væsener, jeg overhovedet ikke kender. Der var bla en, der ville gerne stige af toget for at aflevere pakkerne på perronen, inden han tog videre på sin egen julerejse…

Nu er det blevet bagjul, som man siger. Og freden har sænket sig i hvert fald her hos os efter en nogenlunde normal juleaften. Gæsterne kom flyvende i stedet for sejlende, men maden, træet, gaverne, konfekten og julegaverne var på deres pladser, nøjagtigt som forventet.

Glædelig dejlig Jul.