Jeg skriver om livet på Bornholm
Stort og småt. Skidt og godt.

Bornholmske honninghjerter og andre dyr

Bornholmske honninghjerter og andre dyr

Jeg er en hund efter honninghjerter. Har altid været det… Vild med det der lidt seje og søde – og den chokoladesprøde overflade. Men glansbillede….????
Har nogen forstået, hvad det (stadig) laver der?

Nå, skievær med glasbilleder, de fylder ikke meget i verdensbilledet…
Men altså, på Bornholm er et honninghjerte ikke bare et honninghjerte. De fås både med og uden fyld. Fyldet er en smørcreme og hjertet næsten dobbelt så stort som det uden. Det forekommer mig, at de har taget to almindelige hjerter og lagt sammen med masser af smørelse. En heavy sag – jeg har mellem os sagt været nødt til at skære det op i dele og fordele indtagelsen over flere timer for at afværge et regulært kulhydratchok.

Der er selvfølgelig nuanceforskelle i smagen fra bager til bager, men i Rønne er det alligevel til at overse, for der er kun to forskellige bagere.
Dem uden fyld er skønne uanset bager – her kan Kvickly også være med. Goe gammeldags honninghjerter med smagen af julekrydderier – ikke så meget ballade med dem; man kan snildt spise det hele ad en omgang.

Mit samlede indtryk af honninghjertebestanden er således rigtig god: jeg vil sige 8/10.

Det samme gælder IKKE for den helt særlige bornholmske specialitet; Kagegrisen. Svinet er højt besunget – alle indfødte må bare ha den, det skulle være ganske vist. Den er også af honningkageracen – eller måske snarere en uskøn blanding af honningkage og den svenske peberkage – overtrukket med lyserød glasur. Jep! Hele dyret er pink med hvide glasursnirkler.
Jeg havde virkelig sat smagsløgene op efter en delikatesse… Er vel en slags honningkage-aficionado, og så virkelig frem til at udvide mit repertoire… Det er trods alt ikke så tit jeg støder på nyskabelser indenfor feltet.

Én bid blev det til. Adr! Den er bare tør og glasursød. Smagte ikke er noget som helst. Virkelig kedelig – nærmest papagtig.

Den må de indfødte godt beholde for sig selv. Kagegrise: 2/10

Del artiklen med andre

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Print
Facebook

Læs også:

God stil og God Jul

God stil og God Jul

Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul igen… Her lidt udenfor Rønne, i Sorthat, fejrer man højtiden med skiltenisserne. Som det…

Læs mere »
En god kop klippekaffe

En god kop klippekaffe

Hvad er egentlig en god kop kaffe..? Lad mig starte med min egen kaffehistorie. Sagen er, at den starter med, at jeg ikke drikker kaffe….

Læs mere »