Jeg er jo ikke nogen skabs-stokroseromantiker. Jeg er sprunget ud for længst.
EEEEELSKER dem, de der Alcea rosea. Og af utallige årsager. Jeg holder også af de andre roser, men altså… pasningen, ikke… og lus, og lys og gødning og beskæring….

Stokrosen er den ukrukkede dronning. Ikke så mange dikkedarer. Pasning giver sig selv, for de kan vokse under de værste vilkår, op mellem brosten, i næringsfattig jord, i blæst og uden nogen form for pasning. Og de bestemmer selv farven – du kan ikke diktere dem om de bliver lyserøde eller hvide….*
Derudover er de jo indbegrebet af bondehusidyl og -hygge og ”neeeeej-seee” i Rønnes brolagte gader. De er en stor del af gadebilledet, og de passer deres job med at gøre det hele lidt mere tuttenuttet.

Det duer til gengæld ikke at plukke dem; de gør sig ikke indendørs, synes jeg. Blandt andet fordi de blomstrer ovenfra – dvs der er blosmter øverst på stænglen, og så enten knopper eller nogle visne frøkapsler længere nede. Og sidstnævnte er jo ikke så kønne. MEN de rummer til gengæld noget vigtigt: næste generation af stokroser.

Og det er netop nu, man kan tage frøene, hvis man ønsker sig at få stokroser hjemme hos sig selv.

Stokroserne har lange pælerødder, hvilket gør dem vanskelige at flytte og måske også at plante, da man skal grave ret dybt før de sættes ned. Så at så dem selv engang til marts og så plante dem ud som små, er den nemme måde at få sit eget stokrosebed.
Faktisk kan man også bare så dem nu og håbe det bedste. Det er jo den proces, der sker automatisk, når planten selv smider frøene – og grunden til at vi kan se stokroser i Rønnes gader alle mulige steder. Mellem brostenene, i rendestenen osv.

Jeg har masser af frø lige nu, og hvis du er fristet af at prøve med et par stykker, er du velkommen til at kontakte mig. Så finder vi nok en måde du kan få ægte bornholmske stokroser hjem i din have på.

* Stokroser findes i et væld af farver, lige fra pastelfarver som hvid, gul, creme, laks og rosa til mørkere farver som rød og næsten sort. Stokroserne bestøver hinanden med hjælp fra humlebierne, hvilket betyder, at du aldrig kan vide, hvilken farve blomsterne får. Kilde: Plantorama.