Jeg så noget vildt den anden dag: denne her kæmpestore perleplade med form som Baloo. Man kommer jo tæt på folks bolig, når man går i de gamle gader i Rønne. Helt tæt forbi deres liv i de små huse, man kan kigge ind ad deres vinduer, hvis man vil – og er ublu nok til at gøre det. Det er faktisk de færreste, der gør det, ved jeg fra vores eget liv bag de fortovsnære ruder. Der er noget med at man som beskuer selv synes at det er liiiige lovligt tæt på at stå der og glo ind – det er som om det kræver en slags invitation at træde ind i folks stue, selvom det er ude fra fortovet. Selv er jeg ikke generet af, at vi bord til skue – og ofte går folk forbi ude på gaden, så de alligevel er nogle meter væk. (Det er fordi der holder biler og fylder halvdelen af fortovet, så det er svært at passere).
Men her, inde midt i Rønne, på vej ned og handle, faldt jeg over denne her udsmykning af et hus – trappepartiet dekoreret med et stykke perlekunst, Junglebog-style.
Det er ikke alt i den gamle by, der er tuttenuttede stokroser og bindingsværk. Heldigvis.