Jeg skriver om livet på Bornholm
Stort og småt. Skidt og godt.

Jow, der er biografer på Bornholm

Jow, der er biografer på Bornholm

Der er hele tre biografer på Bornholm. Og god plads ind imellem. Ligesom i andre provinsbiografer. Scala i Gudhjem som lagde stole til vores udeaften forleden, drives af frivillige medarbejdere både i cafeen, billetsalget og hvad angår selve filmafviklngen. Biografen er grundlagt i 1943 af Niels W. Høst, der var søn af det berømte bysbarn Oluf Høst.

Der er en hyggelig og gammeldags stemning i salen, helt rigtigt lys og fantastisk god lyd. Nøjagtigt som det skal være i en moderniseret bif.

Vi var et lige antal publikummer og frivillige i biffen den dag; 3 af hver. Men lige inden filmen startede, dukkede endnu en gæst op, så balancen tippede til publikumssiden 😉

Scaka Gudhjem Biograf Bornholm

Cafeen er i rigtig biografcafe-stil med filmplakater på væggen ved siden af en tv-skærm med trailere for de kommende film. Og det virker efter hensigten på mig: jeg sidder altid og aftaler med mig selv at jeg skal noget mere i biffen – se alle de fede film, jeg har fået en snas af her.

Vi benyttede os af “dagens tilbud” på kaffefronten: stempelkaffe og chokolade-skildpadder for to til en halvtredser. Skildpadder kan som bekendt blive meget, meget gamle – og denneher var vist også et aldrende dyr…. men når det gælder kalorier, er jeg jo ikke kræsen.

Men hvilken film spiller de i Gudhjem på en mørk novemberaften i 2020? Er det Morten Korch stadigvæk, der hitter på sådan en lille ø langt væk fra den moderne verden? Nej, naturligvis ikke. Her vises de premierefilm man også kan se i Købennhavn eller Århus. Det er heldigvis længe siden, at film var noget, der skulle transporteres rundt, rullet sirligt sammen i særlige metalkasser. Dagens digitale muligheder gør, at vi også i provinesen kan være med til premieren. Og det er bare med at komme afsted her i den mørke tid; det giver næring til sjælen og bidrager til at vi kan have et kulturliv også uden for turistsæsonen. Film skal stadigvæk ses i biografen!

Del artiklen med andre

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Email
Print
Facebook

Læs også: