At jeg ikke drikker øl og vin, er jo ikke nogen nyhed. Det har efterhånden stået på i mange årtier. Så ikke noget vinsmagning til mig, nej tak. Men æblemost…!!!! DET er noget, jeg gider.

Og det gad et par gode veninder heldigvis også, da de forleden kom på smutvisit for at nyde det smukke bornholmske efterår. Så vi satte kurs mod “Mostballaden” som er et finurligt sted langt ude på landet. Det ligger i Soldalen, som også rummer jævnlige cirkusforestilligner og en herlig omgang uordentlighed i form af en naturbørnehave i baghaven.

Mostballaden er fødevaredelen af det hele og de sælger honning, hjemmelavede marmelader og confit’er. Most-fatter var selv hjemme og åbnede glad og gerne butikken kun for os. Man ringer bare, og spør om man må komme forbi. Til smagsprøver, naturligvis. Og foredrag om hvad der adskiller en Elstar fra Ingrid Marie, eller hvilke sorter der er mere syrlige, og hvorfor. De har en del blandinger også – blandt andet (haha) en Vinterdrøm – der er en æblegløgg-kinda-thing. Der slår gløgg med flere banelængder…

Snaps skal der også til – for nogle i hvert fald. Friedhelm hedder gammelsmølfen i de røde bukser, og han fortæller igen alt om hvordan det hele fremstilles og man smager og drøfter hvilke noter, der er de fremherskende. En herlig omgang stolthed og omsorg – ikke noget salgsgas, og dog alligevel sælger det varen. På den gode og ægte måde. Historiefortælling, ikke fordi det er moderne, men fordi man ikke kan lade være.

Og vi damer kvitterede ved at slæbe af med adskillige liter af de liflige dråber samt lidt ekstra honning, der stod og fristede på hylderne – fik det hele i en solid mulepose, betalte med mobile pay (som pga den lidt dårlige dækning måtte aktiveres ude på terrassen) og drog videre ud i verden med de største smil på læben. Her er min egen høst, som skal vare hele vinteren. Hvis den kan.

Se det var et rigtigt eventyr på en almindelig fredag i oktober udenfor sæsonen…

Du kan se historien om Soldalen via linket herunder