Arhmen, hvor jeg bare elsker den ikke-præsterende og ikke-perfekte kultur, man finder her på Bornholm.
Vi tager den med ro, det meste kan jo godt vente en dags tid; vi nyder livet her og nu – og det betyder, at hvis du har en aftale med en af øens forretnings-drivende, der skal levere noget eller udføre et stykke arbejde i dit hjem, kan du meget vel få en opringning fra ham samme morgen, hvor han spør om det kan vente til i morgen.
Ikke fordi han er ophængt med arbejde. Nej-nej!! Fordi det er supergodt efterårsvejr. Og manden kører VeloSoleX i sin fritid. “Det bli’r nok den sidste dag, hvor man kan køre en tur”, som han sagde. Altså sidste dag i år, mente han. Og selvfølgelig kan det da så godt vente…
Til dig, der ikke helt er med; VeloSoleX (i folkemunde en Velo) er fortidens el-cykel. Helt bogstaveligt. En fransk cykel med hjælpemotor fra 1946 – og stadig stor på Bornholm, hvor du kan leje dig sådan et gammelt, ikonisk stykke transportmiddel. Hvert år afholdes VeloSoleX Rally på øen og det er et fantastisk syn, når et antal af de gamle maskiner kører i konvoj igennem landskabet. Svært at holde humøret nede, når sådan et optog passerer forbi.
Veloen var i øvrigt en pendant til knallerten, der var stor som transportmiddel i 70’erne, da jeg var teenager. Dengang var aldersgrænsen 15 år, men jeg kørte allerede som 14-årig en grøn Puch Maxi P (med pedaler). Det skyldtes det mærkelige forhold, at man far på en eller anden måde havde fået fingre i en Puch (altså på lovlig vis, jeg tror bestemt ikke, at han stjal den) et godt årstid, før jeg måtte køre på den. Han kørte selv på den til arbejde ind i mellem, og havde så måske forestillet sig, at jeg bare kunne vente et år med at køre på den. Det kunne jeg naturligvis ikke, så jeg fik nok plaget mig til en enkelt tur. Og så een til. Og een til. Og inden han fik set sig om, fes jeg rundt på min grønne Puch hele tiden. Det var en herlig fornemmelse, der kildede i maven. Tænk at være oppe i så hæsblæsende en fart – jeg tror omkring 20 km/timen – ofte med min veninde hængende “på armen”, så hun ikke skulle træde sin cykel selv. Vi havde en fest med at komme så nemt og hurtig omkring dengang…
Det giver gode minder, når nogen nu pludselig aflyser en aftale for at køre en tur i solskinnet.
